Skrevet den 16. oktober 2008
Kære nyhedsbrev modtager
Microsoft har udgivet månedens sikkerhedsopdateringer – denne gang til Windows, Office og Internet Explorer. I alt 11 opdateringer, hvoraf de fire er kritiske. Hent dem nu fra Microsoft Update.
Adobe har udgivet Flash Player 10(som f.eks. benyttes til videoafspilning på nettet). Mange tidligere Flash-udgaver indeholder sikkerhedshuller, så hent hellere version 10 fra SikkerWindows Trin 5 nu!
Tidligere nyheder:
24-sep-2008: Firefox 3.0.2 (og efterfølgende 3.0.3)
Mozilla har udgivet en ny version af Firefox browseren med fem sikkerhedsrettelser, hvoraf to er kritiske. Hent den under Trin 5 eller brug programmets indbyggede opdateringsfunktion.
16-sep-2008: Apple sikkerhedsopdateringer
Apple har udgivet flere opdateringer med sikkerhedsrettelser indenfor den seneste uge: iTunes 8.0, QuickTime 7.5.5, Bonjour, iPhone 2.1 m.m. Hent iTunes under Trin 5 eller benyt programmet "Apple Software Update".
Klik ind på http://www.sikkerwindows.dk - få sikret din pc gratis!
Hilsen,
Lars, SikkerWindows.dk